Fundats og vedtægter
Fondens fundats er
- at forvalte de fonden som universalarving efter Ove Krak fra dennes bo tilflydende aktiver og hvad der måtte træde i stedet for disse, herunder gennem direkte og indirekte investering i fast ejendom samt virksomheder og selskaber, der driver aktivitet inden for handel, industri, tjenesteydelser og/eller fast ejendom, og således, at der ikke skal gælde begrænsninger i størrelsen af fondens ejerskab af sådanne virksomheder og selskaber, og
- at gavne og støtte personer, institutioner eller foretagender, der – hvad enten de lever eller virker i Danmark eller i udlandet – i deres virksomhed efter bestyrelsens skøn virker til bedste for dansk handel og industri.
- at yde understøttelse til lægers enker i økonomisk trang.
- at foretage vedligeholdelse i ordentlig stand af Ove Krak og Hustrus gravsted.
- at yde understøttelser til slægtninge af Ove Krak og fru Else Krak eller til personer, der har stået de nævnte nær i levende live, samt til tidligere medarbejdere ved Kraks Forlag A/S eller disses enker.
Fonden er berettiget til at udøve sine erhvervsmæssige aktiviteter gennem et eller flere aktie- eller anpartsselskaber.
Anvendelse af overskud og uddelinger
Fondens indtægter kan af bestyrelsen anvendes til forskellige samfundsnyttige formål, herunder gennem uddelinger til opfyldelse af fondens formål. Under ekstraordinære omstændigheder kan fondens bestyrelse dog bestemme, at uddeling i det pågældende år helt eller delvist bortfalder.
Læs Kraks Fonds vedtægter her